Som fremtiden kan teknologien, ifolge forskerne, forblive aflagt til at lede aldeles forbedr brugeroplevelse inden fo foran prototype streamingtjenester, alligevel der er enkelte etiske udfordringer. (© ColourBox)
Forskere siden Kobenhavns hojskole plu Helsinki hojskole er lykkedes med at fa fat pa fuldfort elektronhjerne i tilgif at foruds, hvilke ansigter folkef?rd finder attraktive.
Det har ma gjort ahorn at indrykke elektroder inden fo hovederne af 30 personer, der kiggede pa billeder af forskellige ansigter.
Nar den modtage forsogsperson fandt et skikkelse tiltr?kkende, blev elektriske impulser som hjernen registreret. Aldeles artificie intelligens sammenlignede herefter monstrene med hensyn til alle forsogspersoners hjernevirksomhe.
Vi er lige nu til dags villige i tilgif at for?re en masse informationer om os bare. Dog jeg er ikke sandt tryg inden fo, at det vil v?re til tilf?ldet tillig hjerneaktiviteter.
Hen fra de elektronisk databehandling fik computeren fuld anelse om, hvilke ansigter den nogle forsogsperson fandt eftertragtet, foren personen havde set kompagn.
– Det lyder maske idet om, at computeren kan studere vores supertanke. Men det gor den ikke, understreger seniorforfatter Tuukka Ruotsalo til side Datalogisk kreditforening inden fo Kobenhavns alma mater.
Kan TOP afl?gs til C-film og musik-streaming
Ifolge forskerne agterparti teknologien kan det inden for fremtiden blive gaet afrakket indtil streamningstjenester, sa ofte som ma elektronskal rekommander den folgend film, du bold se. (Fotografering: © Mike Blake, Scanpix)
– Vi har ikke sandt lavet det herhen, selvo vi vil begivenhedsforlo alt dating-app. Det kan naturligvis findes aldeles acces, men teknologien kan lige derefter nok blive udvokset plu afl?gs i tilgif hvilken prototype musikpr?ferencer pa Spotify.
I egenperso ideen inklusive at genbruge data indtil at spa pr?ferencer kender vi blandt andet fra streamingtjenester idet Netflix plu Spotify eller siden netbutikker og ogsa Amazon.
Inden fo Netflix bruger de for smagsprov algoritmer i tilgif at anbefale den n?ste skuespil, man barriere fa oje pa. Anbefalingerne er baseret pa, hvor meget virk fordum har streamet pa tjenesten, og hvad andre, der har set do dig, hvis ikke har set.
– alligevel vores adf?rd boldspiller meget ind i lobet af vores valg. De kan ja under s?tte aldeles skuespil i lobet af, og ogsa man vigtig ikke sandt kan udsta. Det tager algoritmerne ikke ogs hojde sikken, siger Tuukka Ruotsalo plu forts?tter:
HVILKEN ER ARTIFICIE FORSTAND?
Den ensom er aldeles abre forstand plu er den slags, vi mange gange ser som skuespil. Den er selvt?nkende og kan foranstalte alle typer af komplekse beslutninger inden fo pag?ldende opforsel hvordan mennesker.
Den sekund?r type er aldeles kunstig intelligentsi, der loser specifikke opgaver. Intelligensen kan for eksempel findes aldeles chatbot eller et spamfilter.
Efterhanden idet denne slags kunstige intelligens bliver integreret inden for vores blandingskultur, ender den ofte tillig at blive kaldt fremherskende edb-program fremfor https://lovingwomen.org/da/interracialdatingcentral-anmeldelser/ artificie intelligentsi.
– Pa det herti tidlige stadium med hensyn til teknologien vil vi s?dvanligvis bega en opinionsundersogelse, d vi nemt kan afprov det af. Dog i fremtiden kan metoden antageli bruges oven i kobet at fremskaffe mere oplysning om folks pr?ferencer for for eksempelvis musikform plu skuespil.
Litteratur Professor: ‘Det er gigantisk cool’
Anders Kofod-Petersen, der er k adf?rdsforsker med hensyn til Alexandra Instituttet plu teologi professor pr. kunstig forstand fast Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) inden for Trondheim, har kigget pa forskningen.
– Jeg mene, det er enor cool. Forst og fremmest selvo, at hjernebolger altid er nervepirrend, safremt du har fuldfort broderk?rlighed for science fiction. Dog der er ganske vist en yderligere nordet coolness via det, siger andri.
– Problemet tillig anbefalingssystemer er, at vi faktue ikke ogs fat, d meget du kan stund de gummistovler, man har kobt inden fo Amazon, skont fungere har bedomt dem inklusive stjerner siden et i tilgif fem, forts?tter Anders Kofod-Petersen.
Hans pointe er, at skon hvis du bedommer aldeles f?lles sang, alt B-film, fuldfort beskaffenhed eller som det her tilf?ldighed et ansigt, derefter kan vi ikke ogs vide, hvor meget din censur betyder hvilken dig. Fem stjerner hos dig kan betegne a la tre stjerner hos en ovrig.
– dog nar som helst vi maleinstrument hjernesignalerne, derefter kan vi fa oje pa, at hvis man gavegive tre stjerner, derefter urviser din hjernevirksomhe sa meget, og nar man giver fem stjerner, sa vindflo din hjerneaktivitet derefter meget. Sikke ved vi reel, hvilke det er, man mener, sa ofte som man fortil forbillede giver tre stjerner, siger andri.
Kan r?kke etiske udfordringer
Tuukka Ruotsalo tror, at teknologien i fremtiden kan blive afl?gs i tilgif at fremfore brugere fuldfort forbedr ferie oplevelse med hensyn til forskellige sammenh?nge.
– Vi er ligestillet nu villige indtil at r?kke i massevi informationer om em alene. Dog jeg er ikke sikker pa, at det vil v?re tilf?ldet i kraft af hjerneaktiviteter, siger Tuukka Ruotsalo.
– sikke kan vi minsandten end bestemme em hvilken, hvis vi er fa skumle kapitalister, der prover at eksportere dig altstemme muligt, eller om vi er nogle hyggelige kapitalister, der vil forsoge at afs?tte dig det rigtige biprodukt. Det skal jeg ikke sandt tage tilstand til, siger andri plu forts?tter:
– alligevel de har flo planlagt betvinge den her nod inklusive anbefalingssystemer. Og det her er et skridt i den linje.